Mit navn er Oliver, jeg har som pædagogstuderende på UCSJ – Roskilde valgt at tage min sidste praktik i udlandet, nærmere betegnet Hanoi – Vietnam.
Her på min blog vil du have mulighed for at følge mig i mit ophold her i Hanoi, både fagligt men også hvilke oplevelser jeg får undervejs.
Rigtig god fornøjelse her på bloggen, jeg vil gøre mit bedste til at give dig derhjemme et indblik i turen til Hanoi – Vietnam.
Nu har jeg været hjemme i 14 dages tid, jeg kom hjem om onsdagen , fik set min familie og venner senere samme dag og om torsdagen. Fredag tog jeg på Roskilde Festival, hvilket var en rigtig fed uge, hvor jeg hyggede mig med venner, fik drukket en masse øl og set en masse musik. De næste par uger skal jeg have færdiggjort opgaver som jeg ikke helt er færdig med endnu.
Jeg troede måske det ville være svært at komme hjem, men jeg er rigtig glad for at være hjemme igen, ligesom jeg var rigtig glad for at være i Hanoi, så det er bare perfekt. Men en ting er helt sikker jeg skal tilbage til Hanoi igen før eller siden.
Tak for at du læste med, dette var mit sidste indlæg på bloggen, håber du kunne bruge læsningen til noget.
Oliver Riget
Så er det blevet tid til at tage hjem til Danmark igen efter omkring 6 måneder i et fremmede land, hvor jeg skulle bo i et hus min 4 andre, som jeg kendte i forvejen men ikke særlig godt, når man tænker på at vi skulle bo sammen. Når jeg tænker tilbage, på dagen iden jeg skulle afsted føler jeg faktisk ikke der er særlig lang tid siden jeg stod og sagde farvel til mine venner og famile.
Jeg synes jeg har haft rigtig mange gode oplevelser i Vietnam, jeg har været på verdens bedste praktiksted, som ville gøre alt for vi have det godt, både på arbejdet og udenfor arbejdet. Jeg har desuden været så heldig at have rigtig meget besøg i min tid dernede, hvilket af været rigtig dejligt specielt når man har haft en smule hjemve selvom der ikke rigtig har været særlig meget af det, hvilket har overrasket mig meget, da jeg troede jeg ville have meget mere af det. Jeg tror udover besøgene det har hjulpet meget at vi har haft vores eget hus, med vores egne ting. På den måde har man følt sig hjemme, og når man har været ude og rejse i vietnam har man følt at man skulle hjem til Hanoi.
Efter udlandspraktikken har jeg fundet ud af at jeg sagtens kan klare mig selv, jeg har fløjet en del gange alene og været omkring alene, hvilket har været rigtig fedt. Jeg har tit om søndagen kørt alene rundt på motor bike hele dagen og bare oplevet Hanoi uden at skulle nogle specielle steder hen, desuden fik jeg på den måde en rigtig god stedsnans og synes nu at jeg kender byen rigtig godt uanset hvor jeg befinder mig i den. En af det værste ting i starten var ellers at skulle kører på motor bike, jeg blev meget skræmt over al den trafik, men er rigtig glad for at jeg gjorde det, og er helt sikker på at jeg kommer til at savne det at ligger og kører rundt når jeg kommer hjem.
Jeg synes jeg har lært en masse på denne tur, det at dele hus med så mange andre menneske at skulle tilpasse sig det, har nogle gange været svært, da man heller ikke altid har meget privatliv, men jeg synes dog det er gået godt trods alt.
Før i tiden, synes jeg ikke det var sjovt at skulle snakke engelsk med andre mennesker, specielt ikke når man var i blandt andre danskere, dette syens jeg ikk er noget problem mere og jeg synes også jeg er blevet bedere til engelsk og fanget mig selv flere gange i at tænke på engelsk!
Jeg har ved at være i børnehaven lært en masse omkring krops sprog da man ikke kunne snakke med børnene det troede jeg inden jeg kom dernede måske godt kunne være et problem, men det synes jeg overhoved ikke det var, selvom jeg nogle gange godt kunne tænke mig at hører hvad de havde lavet i weekenden osv.
Jeg har sammen med Mia og sara lavet et pædagogisk forløb dernede, det var rigtig spændende at se hvordan børnene havde meget svært ved at de selv skulle improvisere i legen og se på den måde se hvordan de er vant til at få af vide hvad de skal gøre og derefter gøre det og ikke så meget mere end det.
Så har jeg lært en masse om deres kultur altså hvordan de gør tingene både på gaden, hvor for eksempel alle solbrillebutikker ligger lige ved siden af hinanden, alle filmbutikkerne osv.
Så også hvordan de gør de pædagogisk eksempelvis hvordan der er stor respekt for lærerinderne og hvordan de bare skal klappe og så er der helt stille i klassen. De havde også rigtig mange gode ideer til undervisning gennem lege som jeg helt klart jeg huske når jeg bliver færdig som pædagog.
Nu er det tid til at kommer hjem og se alle vennerne og familien hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.
Pædagogisk projekt
Sara, Mia og Oliver har alle linjefaget SKB (Sundhed, Krop og bevægelse.) Vi har derfor valgt, at vores pædagogiske projekt skal omhandle forskellige bevægelsesaktiviteter, og har derfor blandt andet tilrettelagt en pædagogisk aktivitet i form at en bevægelses/ sangleg, (Head, shoulder, knees and toes) som vi på længere sigt vil forsøge at udvikle til nogle slåskulturs øvelser og lege.
Som baggrundsteori for vores bevægelsesaktiviteter har vi primært valgt at tage udgangspunkt i professoren i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys teori om ”oplevelsen af sammenhæng”. Derudover har vi ladet os inspirere af henholdsvis den amerikanske psykolog MihalyCsikszentmihalys teori om begrebet ”flow” samt den russiske psykolog Lev Vygotskys teori om ”Den nærmeste udviklingszone”. For at strukturere vores aktiviteter har vi valgt, at inddrage Lise Ahlmann, som er inspireret af musik og bevægelses pædagogen Astrid Gøssels rammeplan.
Da vi er i udlandspraktik i Vietnam på henholdsvis et børnehjem og i en børnehave, er vi klar over, at vi i vores planlægning af aktiviteterne må medtænke og tage højde for de kulturelle forskelle og hermed barrierer, der kan opstå i udførelsen af vores aktiviteter.
Vi har derfor i vores første uger på vores praktiksteder været undersøgende og observerende på, hvordan børnene i dagligdagen bevæger sig, og hvilke lege der leges samt hvordan praktikstederneanvender og udvikler bevægelsesaktiviteter. Disse tiltag har vi gjort for, at vi bedre kan bidrage til udvikling og fornyelse af stedets bevægelseskultur.
Aktivitetsforløb – ”Head, shoulder, knees and toes”
Vi valgte at starte med bevægelseslegen/sanglegen ”Head, shoulder, knees and toes”, da den indeholder en vis grad af voksenstyring og efterligning. Bevægelseslegen stemmer godt overens med den læringsstil (”Den applikative læringsforestilling), som praktiseres på stedet. Vi mente derfor, at det var en oplagt aktivitet at starte med, idet den forhåbentlig ville blive mødt med positive holdninger fa lærerinderne. Hvis dette ville blive tilfældet, ville det forhåbentlig på sigt være muligt for os, at få lov at udvide bevægelseslegen til forskellige former for slåskultursøvelser, hvor børnene ville få mulighed for at blive mere aktivt deltagende.
Det pædagogiske formål med bevægelseslegen/ sanglegen er primært at styrke børnenes sprogfærdigheder i engelsk samt at træne og styrke deres motoriske udvikling. Endvidere ser vi aktiviteten, som en god mulighed for på længere sigt at kunne få lov at igangsætte andre lege, hvor børnene får lov at tage egne initiativer.
Ifølge den amerikanske forsker David Gallahue styrkes og trænes børns motoriske færdigheder kun ved, at børnene er aktivt medvirkende ved fysiske udfoldelser. Han lægger stor vægt på, at deres motoriske udvikling og færdigheder indenfor de 18 grundbevægelser ikke sker automatisk, men igennem træning, leg, opmuntring og instruktion fra voksne eller større børn.
Sansning og den motoriske udvikling hænger uløseligt sammen. Uden vores sanser ville det være umuligt for os, at styre vores bevægelser.
I bevægelseslegen/sanglegen styrkes børnenes to primære sanser labyrintsansen/ Denvestibulære sans (den ubevidste del, primitiv sans)og kinæsthesisansen (stillingssansen, muskel og ledsansen, den bevidste del.Derudover styrkes de to sekundære sanser, synssansen og høresansen.
Labyrintsansen/ Denvestibulære sans
Sanseorganet er labyrintsansen, som sidder i det indre øre og indeholder en væske. Når vi bevæger hovedet, får det væsken i bevægelse, hvorefter det bliver registreret af sanseorganet i buegangen og oplysningerne om bevægelserne, vil blive registreret og meddelt videre til hjernen.
Labyrintsansen har en meget vigtig funktion for mennesket, idet den er en del af den samlede balance. Den registrerer, hvordan hovedet forholder sig til tyngdekraften og ud fra det, er man i stand til at afgøre, om man er ved at falde eller kan holde stillingen. Labyrintsansen har betydning for utallige funktioner i hjernen, her kan blandt andet nævnes øjenbevægelserne, musklernes hvilespænding, reflekser, det autonome nervesystem, hjernestammens filtrering af sanseindtryk, talen, lillehjernen, kropsopfattelse, ens psykiske ligevægt og meget andet.
I udførelsen af sanglegen trænes og styrkes denne sans hos barnet, idet barnet bevæger sig op, ned, frem og tilbage og skal koordinere sine bevægelser i takt med sangen.
Man kalder labyrintsansen for sansen for den ubevidste balance, da man ikke tænker over den, til trods for at den konstant er i funktion. Kinæsthesisansen er derimod mere bevidst fungerende.
Kinæsthesisansen
Denne sans sørger for, at hjernen hele tiden ved, hvordan bevægelserne forgår rundt i hele kroppen. Dette forgår ved, at der i kroppens muskler, sener og ledkapsler findes sanseceller, som er små følere, der registrerer musklernes spænding og kroppens stilling i forhold til hinanden, og sender besked til hjernen, således at ens stilling kan rettes ind og blive præcis. Den kinæstetiske sans danner derfor grundlag for udviklingen af ens kropsbevidsthed.
Den kinæstetiske sans påvirker følgende områder:
At hjernen hele tiden ved, hvilken stilling ens krop er i, så den kan rette ind, så bevægelserne bliver præcise.
Motorisk dårlige børn har blandt andet ofte en upræcis fungerende kinæsthesisans, hvilket er en af hovedårsagerne til, at de fumler og tumler.
Vi har igennem vores observationer af børnene, set at mange af børnene fungere dårligt motorisk, idet deres bevægelser ofte er upræcise, og de har svært ved at koordinere dem.
Dette betyder musklernes hvilespænding og musklernes parathed.
Motoriske dårlige børn har ofte en for lav hvilespænding, hvilket medvirker til, at de virker slaskede, når man løfter dem.
Vi har i vores daglige arbejde lagt mærke til, at nogle af børnene har disse slaskede kroppe, når vi løfter dem op.
Rammeplan og aktivitetsforløb
Rammeplan:.
– Vi vil gøre brug af den ”applikative læringsforestilling,” hvor det er os der er afsendere og børnene der er modtagere.
– Få børnene ind på tre rækker.
– Vi vil stille os med front mod børnene, så vi kan illustrer bevægelserne ”Head, Shoulder, Knees and Toes.”
– For at skabe en ramme om sanglegen vil vi signalere dens start ved på engelske at tælle – one, to, three
– Vi vil sammen synge sangen og sætte bevægelserne på i flok.
– Vi vil afslutte aktiviteten ved en fælles klapsalve for, at signalere at aktiviteten er afsluttet.
Aktivitetsforløbet
Vi udførte sanglegen med børnene seks gange idenfor de to første uger af vores praktik. Vi forklarede lærerinderne, at vi havde en engelsk sangleg, vi gerne ville lærer børnene, og de forholdte sig med det samme positivt overfor ideen. Vi fordelte børnene på tre rækker, og stillede os derefter op foran børnene for, at instruere dem i hvad de skulle – (Den applikative læringsforestilling).
Vi startede med at synge sangen og sætte bevægelserne på Derefter sang vi igen sangen langsomt og udtalte de engelske ord sammen med børnene ( ”Head” og placerede hænderne på vores hoveder osv.). Vi gennemgik sagen flere gange på denne måde for at sikre os at alle børnene forstod, hvad de skulle. Endelig sang vi sangen og satte bevægelserne på sammen med børnene. Også dette gjorde vi adskillige gange. Næsten alle børnene forstod sanglegen og kunne med lethed udføre bevægelserne. Andre havde dog noget sværere ved det.
Vi sang efterfølgende sangen sammen med børnene flere gange ugentligt, og så hurtigt en positiv udvikling i både deres bevægelser og deres udtalelser af de engelske ord. Derfor valgte vi også forholdsvis hurtigt at justere sanglegens sværhedsgrad for, at bibeholde børnene i en tilstand af flow. Det var vigtigt for os, at alle kunne følge med, men at ingen begyndte at kede sig.
Lærerinderne viste stor interesse for sanglegen, og opfordret os adskillige gange til at udføre den med børnene. De finder sanglegen betydningsfuld, da børnene får mulighed for at træne deres engelsk. Derfor vil vi i fremtiden forsøge at igangsætte nogle bevægelseslege, hvor børnene samtidig bruger det engelske sprog, for på den måde at få lov til at fortsætte vores bevægelsesaktiviteter.
Slåskultur
Efter at have tilbragt cirka to måneder på praktikstedet, har vi igennem vores daglige arbejde fået dannet nogle trygge og tillidsfulde relationer til mange af børnene. Vi har derfor valgt at udvide vores bevægelsesaktiviteter til også at gælde forskellige slåskulturs øvelser.
Slåskultur handler om kamplege mellem to eller flere deltager. Det handler om opgør under faste regler og ritualer, som skal overholdes. Seminarielæren Michael Blume finder det relevant, at pædagoger integrerer slåskultur i institutionslivet. Slåskultur er specielt vigtig for drenge,da de igennem leg får lov til at slås, konkurrerer og lave kræftprøver, hvilket er med til at styrke deres identitet og selvfølelse.Slåskultur er dog også vigtigt for piger, da det er med til at lærer dem at slås, og igennem forskelligeslås lege fåmulighed for, at finde deres egen styrke, deres reaktionsevne og deres fysiske gåpåmod.
I kampene lærer børnene at respektere hinanden, overholde regler og udvikle ritualer, som er med til at skabe struktur. Et eksempel på dette er, at der i legen skal være en begyndelse og en afslutning, som vi kender det fra andre sportsgrene, hvor der startes med at give hånd og sluttes af på samme måde. I kampen gør man sig erfaringer med sin krop og de sociale relationer udvikles. Dette kan være med til at skabe oplevelsen af sammenhæng, samt den narrative struktur. Kampene handler ikke kun om at slås, men også om at drage omsorg for hinanden. Ligeledes udvikler børnene tillid og empati under kampene.
Formål
Vores formål med at indføre slåskultur i SOS Kindergarden er, at lærerinderne får syn for en anden læringsstil end ”den applikative læringsforstilling”. Vi håber, at de vil kunne se muligheder i slåskulturen og forstå vigtigheden i at der gøres plads til børnenes egne initiativer, frie fantasi og kreativitet. Ligeledes håber vi, at kunne styrke børnenes og vores indbyrdes relationer, da vi er bevidste om de sociale relationers afgørende betydning for børnene og deres udvikling.
Sansestimulering igennem slåskultur
Igennem slåskulturen får børnene stimuleret forskellige sanser, hvilket fremmer deres motoriske færdigheder.
I slåskulturens lege stimuleres labyrintsansen i og med, at børnene skal holde balancen i de forskellige øvelser. Ligeledes trænes den kinæsthetiske sans ved, at børnene i øvelserne skal regulerer deres bevægelser. Her bevidstgøres de i, hvor de forskellige dele af deres krop befinder sig, og hermed øges deres kropsbevidsthed. Musklernes hvilespænding og deres parathed trænes idet kroppen konstant skrifter stillinger i overensstemmelse med, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre i situationen. Den taktilesans stimuleres og udvikles ved berøring af modstanderen, og den beskyttende følesans ved, at børnene i kampene trækker sig tilbage, når modstanderen kommer for tæt på eller bevæger sig frem for at angribe. Udover de tre primære sanser kommer, syn, høre og lugtesansen i spil under aktiviteten.
Rammeplan og aktivitetsforløb
Rammeplan:
– Vi vil starte med at samle børnene i en rundkreds, så de kan se hinanden, og der kommer et fælles fokus på os som igangsætter.
– Inspireret af Antonovsky vil vi ved hjælp af vores kropssprog og billedsprog forsøge, at tydeliggøre forløbets handling for børnene, så de ved, hvad der skal ske og opnår ”oplevelsen af sammenhæng”.
– Vi vil under hele aktivitetsforløbet være åbne overfor børnenes egne initiativer og ideer således, at de får mulighed for at bidrage til at udvikle legene. (Vi forventer dog ikke, at børnene til at starte med vil byde ind med forslag og ideer, men vi håber at dette på længere sigt, vil være tilfældet).
– I starten af forløbet vil vi selv være aktivt deltagende, for herigennem at skabe relationer til børnene samt føre børnene ind i slåskulturens verden. Her gør vi brug af Vygotskys teori om ”Den nærmeste udviklings zone”, idet vi aktivt vil støtte børnene i deres fysiske udfoldelser, hvor børene går fra ”ikke at kunne” til ” at kunne”. I takt med at børnene nærmer sig deres ”zone for nærmeste udvikling”, vil vi trække os langsomt tilbage, for så i stedet at agere somobservatøre til børnenes slåskulturs øvelser.
– Vi vil løbene justere aktivitetens sværhedsgrad efter vores målgruppes kompetencer og færdigheder for, at de herigennem kan opleve en tilstand af flow.
Aktivitetsforløb
Billeder til slåskultur øvelserne
Grib pinden
Anden øvelse: fange med hænderne
. Tredje øvelse: Grænse kamp.
Aktivitetsforløb med børnene i Hoa Kindergarden (Olivers børnehave)
Vi udvalgte fem piger og fem drenge fra Olivers klasse, som skulle deltage i aktiviteten. Vi havde bevidst valgt nogle børn, som i dagligdagen ingen nærer relationer havde til hinanden. Udover at træne og stimulerer de forskellige sanser ønskede vi, at bruge aktiviteten til at skabe et slags ”fælles tredje” for børnene. Gennem ”det fælles tredje” håbede vi på, at styrke børnenes indbyrdes relationer.
Vi valgte, at aktiviteten skulle foregå ude på børnehavens legeplads, da de indendørs rammer ikke indbød til denne form for fysisk udfoldelse. Med os havde vi to lærerinder fra Olivers klasse, som gerne ville hjælpe os med at forklare børnene, hvad der skulle ske. Det skulle dog senere vise sig, at ingen af dem var særlig gode til at tale og forstå engelsk. Vi havde allerede hjemmefra aftalt, hvilke roller vi hver især skulle udgøre under aktiviteten. Vi var blevet enige om, at Oliver grundet sine gode og trygge relationer til børnene primært skulle stå for formidling af regler og støtte børnene under de forskellige øvelser – dog med hjælp fra Sara. Endelig skulle Mia fungere som observatør og filme forløbet.
Vi startede aktiviteten i en fælles rundkreds, hvor vi alle bukkede for at markerer aktivitetens start. Herefter bad vi børnene om, at finde sig en makker af cirka samme størrelse som dem selv. Vi valgte at starte med øvelsen ”grib pinden”. Oliver og Sara demonstrerede øvelsen for børnene og lærerinderne, hvorefter lærerinderne oversatte reglerne for børnene.
Øvelsen gik rigtig godt –både børn og lærerinder fangede hurtigt reglerne og syntes, at det var mægtig sjovt. Dog havde enkelte børn noget svært ved at gribe pinden, men til trods for dette virkede de meget opslugte af aktiviteten. Der var ingen tvivl om, at stort set alle børnene havde opnået en tilstand af flow.
Efter cirka fem minutter demonstrerede Oliver og Sara den næste øvelse ”fange med hænderne”. Også denne øvelse var meget vellykket og der blev både skreget og grinet. Børnene fandt også her hurtigt frem til reglerne, og de børn det kneb for, støttede Oliver og Sara op om.
Den tredje øvelse ”grænse kamp” gik også godt. Børnene var helt vilde og gik op i øvelsen med liv og sjæl. Der opstod ingen konflikter mellem børnene til trods for, at det under denne øvelse ofte var de samme børn, som ”tabte” kampen.
Vi valgte at slutte af med en sidste øvelse, som vi selv har afprøvet i vores linjefag SKB. Vi delte børnene op i to lige store hold, og placerede hvert hold på hver sin side af den optegnede hvide linje. Børnene skulle nu ligesom under ”grænse kampen” forsøge at fange de børn, som befandt sig på modstanderholdet. Forskellen på ”grænse kampen” og denne øvelse var blot, at børnene hver især selv måtte bestemme, hvem deres offer skulle være, og desuden var det legalt at danne en kæde ud af sit eget hold, som kunne nå langt ind på modstanderens banehalvdel. Det hold som ingen deltagere havde tilbage til sidst, var det hold der havde tabt. Kort og godt var vores formål med denne øvelse, at børnene selv skulle tage initiativ og tænke taktisk.
Oliver og Sara demonstrerede øvelsen for børnene og lærerinderne, og lærerinderne forklarede herefter børnene reglerne. Det viste sig imidlertid, at hverken børnene eller lærerinderne havde forstået essensen af denne øvelse. Børnene udførte øvelsen på præcis samme måde, som de havde udført den foregående øvelse. Oliver og Sara forsøgte flere gange at forklare lærerinderne, at børnene selv skulle udse sig og vælge et offer fra modstanderholdet. Det var på ingen måde meningen, at de i denne øvelse skulle have en fast makker. Til at starte med virkede det ikke som om, at lærerinderne forstod, hvad Oliver og Sara mente, men efter noget tid, hvor Oliver og Sara blandt andet ved hjælp af deres kropssprog forsøgte at signalere, hvad de mente gik det endelig op for lærerinderne. Herefter rystede de to lærerinderne blot på hovederne og sagde, at denneøvelse var for svær for børnene, da børnene ikke kunne finde ud af at tænke sådan selv. Vi valgte derfor i stedet at slutte aktiviteten af med en anden øvelse, hvor børnene sammen skulle danne to kæder, som i samarbejde skulle trække modstanderkæden ind på deres banehalvdel. Denne øvelse gik ligesom de foregående tre øvelser rigtig godt.
For at tydeliggøre aktivitetens afslutning, sluttede vi igen sammen af i en rundkreds, hvor vi bukkede for hinanden.
Vi har efterfølgende diskuteret aktivitetsforløbet, og er kommet frem til, at vi primært synes at forløbet var meget vellykket. Dog vil vi næste gang (i SOS Kindergarden) forsøge, at få lov til at udvide forløbet til at gælde tre dage, hvor vi vil udfører de samme øvelser med børnene. Vi håber, at det at vi har noget mere tid til at demonstrere og forklare den sidste øvelse, vil medvirke til at børnene i sidste ende forstår essensen af den, og derfor begynder at tage flere selvstændige initiativer. Derudover vil vi i højere grad forsøge, at være mere deltagende i de enkelte øvelser for dels at skabe tryghed blandt børnene samt at indgå som børnenes rollemodeller. Endelig håber vi, at vores positive engagement i de enkelte øvelser vil smitte af på børnene.
.
Hoa Thuy TienKindergarten ligger under The College of Education, som ligger under det vietnamesiske undervisningsministerium. Så dette vil sige at vores børnehave skal overholde nogle forskellige love og retningslinjer, som er bestemt af det vietnamesiske undervisningsministerium.
Nogle af de ting som de skal indordne sig efter, er at børnene skal have opbygget selvtillid og selvstændighed, og samtidig skal børnene også opnå visse faglige egenskaber.
I undervisningen i børnehaven, gælder det om for børnene, først at se og eller få forklaret hvordan man løser en opgave, og derefter gøre det samme som der lige er forklaret eller vist. Ved nogle opgaver får de ”dygtige” børn nogle sværere opgaver end de fagligt svagere stillede børn. Lærerinderne plejer at give børnene to forskellige opgaver på den halve time, så der kommer lidt variation i lektionen.
I praksis sidder der to børn ved siden af hinanden, og det ene barn stater med den ene opgave og det andet barn starten med den anden, så de ikke kan kigge efter hinanden. Det er dog sådan at hvis det ene barn er hurtigere end det andet, så vender barnet papiret om så de sidder med den samme opgave.
Der er et meget anderledes menneskesyn i børnehaven end der er i Danmark. Der er ikke plads til at nogle børn ikke hører efter hvad der bliver sagt og det er heller ikke noget man oplever i klasserne. Når man har 35 børn i meget små klasseværelser, bliver der nød til at være stor disciplin, ellers ville lærerinderne ikke kunne gennemføre undervisningen.
Det er tydeligt at når tøjlerne bliver sluppet bare en lille smule stiger støjniveauet radikalt. I danske børnehaver er det tit meget frit hvad man har lyst til at lave og hvornår man har lyst til at aflevere og hente sit barn, men her i børnehaven bestræber de sig på at børnene bliver afleveret ved 8 tiden og hentet efter klokken 16.
I børnehaven er lærerinderne gode til at vise kærlighed overfor børnene, drille børnene og lave sjov med dem. Dette kan man sammenligne med den måde danske pædagoger agere på. Lærerinderne deltager aldrig som tidligere beskrevet selv i legene, hvilket er meget anderledes i forhold til Danmark, hvor pædagogerne deltager meget i aktiviteterne.
Når der bliver lavet opgaver børnehaven er det meget anderledes i forhold til Danmark, hernede kan der for eksempel være to børn i engelsk som har gjort det godt. De kommer så op og får et 10 tal på deres hånd, mens alle de andre ikke får nogen karakter. Der bliver også givet stjerner hvis børnene har lavet en opgave uden fejl, mens andre bare får skrevet 1 fejl, 2 fejl osv.
I Danmark synes vi tit at man oplever at en gruppe børn der har lavet det samme, får lige meget ros, uanset hvordan de har gjort det. Vi er altså mere anerkendende i Danmark, og går mere op i at anerkende alle lige meget. Her kan man jo så diskutere hvad der er bedst, i og med der er fordele ved begge måder.
Der er større respekt mellem børnene og lærerinderne, end i Danmark. Lærerinderne skal tiltales på den rigtige måde, for eksempel Fru/Miss. Vietnameserne går meget op i at man tiltaler deres medmennesker, med den ”rang” de nu har. Man tiltaler for eksempel en yngre anderledes end en jævnaldrende og igen anderledes hvis man tiltaler en der er ældre. Det virker lidt som dobbeltkonfetti i min verden, men for vietnameserne er det at udvise respekt.
Der er stor forskel på hvordan man underviser iHoa Thuy Tienog i en dansk børnehave. Her er det lærerinderne der er afsenderen og børnene ses som tomme hylstre der skal fyldes op. Børnene inddrages ikke i de overordnede beslutninger for læringsprocesserne. De får sjældent lov til at være impulsive og lade sig rive med af et bestemt emne. Der er ikke meget modspil fra børnene, som oftest bare sidder passive, lyttende og uden at stille spørgsmål medmindre de ikke forstår opgaven.
For at beskrive det menneskesyn der er iHoa Thuy TienKindergarten bedst mulig, vil jeg inddrage teori om Menneskesyn af Yngve Hammerlig og Egil Larsens – Menneskesyn i teorier om mennesket, redigeret af Flemming Jørgen Ørting. De tager udgangspunkt i fire forskellige menneskesyn, nemlig den mekaniske materialistiske, den mekaniske idealistiske, det dialektiske og det dialektiske materialistiske menneskesyn. Det som kommer til udtryk iHoa Thuy Tienkindergarten er det mekaniske materialistiske menneskesyn. Dette mener vi ses ved at børnene ses som et produkt der skal formes, udvikles gennem omgivelserne, og lærer samfundets normer og bestemmelser. Det enkelte mennesker styres altså udefra og udvikles igennem læring, ros og straf.
Vi oplever ikke straf som fysisk afstraffelse, men mere at børnene bliver udstillet men oftest på en sjov måde hvor de selv griner med. Dette sker hvis de f.eks. udtaler et ord forkert eller ikke løser en opgave rigtigt, og de børn der klarer sig godt får udleveret et klistermærke eller skrevet 10 på deres hånd til skildring af deres præstation.
I Danmark mener vi derimod at det generelle menneskesyn er det dialektiske menneskesyn, hvor der bliver taget udgangspunkt det enkelte barns behov.
Vi har efter samtale med specielcenteret som ligger lige ved af vores børnehave, fået et indtryk af at, børnehaven primært er for velhavende forældre, da vi fik dette af vide af en engelsk lærerinde på specielcentret. I børnehaven siger de selv at de er middelklassen, men vi har også flere gange lagt mærke til at nogle af børnene om morgnen bliver afleveret i store BMW ‘er og lignende. Det har som sådan ikke nogen betydning for de børn som er på stedet og det har ikke nogen betydning for os, men det kan til gengæld have stor betydning for andre børn i Hanoi, som gerne vil gå i institutionen som så måske ikke har råd eller mulighed for at gå der, selvom de måske bor lige ved siden af børnehaven. Det har også betydning for børnene i specielcentret, hvor de meget gerne vil have flere børn over i børnehaven. Men hvor de fra børnehavens side virker meget afvisende overfor dette, selvom der dog går nogle børn fra specielcentret i børnehaven.
Vi har fået et indtryk af, at de iHoa Thuy TienKindergarten går meget op i deres mærkedage og højtider. Vi har selv deltaget i womensday i børnehaven, som var noget de gik rigtig meget op i. Vi startede omkring en uge før med at gøre klar til dagen, ved at lave bannere, tegninger med mere. På selve dagen, kom de fleste af børnene med blomster og gaver til lærerinderne og var klædt i fint tøj. Senere på dagen holdte vi en fest i klasserne, det blev kastede med konfetti, dansede, hørt musik med mere. Det er en dag som de går meget op i, og det blev vi overraskede over, da vi troede at det mere var en amerikansk mærkedag, som de ikke brugte tid på i Vietnam. Men det er ikke kun iHoa Thuy TienKindergarten de går meget op i deres mærkedage, over hele byen er man ikke i tvivl om når en mærkedag er ved at være lige om hjørnet, f.eks. ved det Vietnamesiske nytår den 2. feb. hvor hele Hanoi var pyntet op og der var en helt særlig stemning når man gik igennem gaderne.
Det virker som om at forældrene bliver meget inddraget i børnehaven. Men kunne for eksempel se det da vi var på tur hvor der var en masse forældre og bedsteforældre som tog med på turen og tog en masse billeder. Forældrene har i børnehaven bestemt at det ville være godt for børnene at have kung fu undervisning så det har de hver uge. Til gengæld ser man ikke forældrene i hverdagen, de kommer aldrig ind i klassen og går altid med det samme så snart børnene er gået ind i klassen. I børnehaven har man sagt til børn og forældre at man gerne vil have at de møder ind tidligere så det kan være med fra undervisningens start. Der er blevet lavet en stor plakat med alle børnenes navne på, de får så en sort blomst hvis de kommer senere end man ønsker det fra børnehavens side og en rød blomst hvis de kommer til tiden. Man har kunne se at det har virkede siden de startede på det, det er ganske få børn som har en sort blomst ud fra deres navn.
Der er meget stærk styring fra ledelsen i børnehaven, hvis man skal have lov til noget, skal man først snakke med ledelsen også selvom det er en meget lille ting man skal have lov til, og det virker som om der er stor respekt for ledelsen, der er ikke nogle der tør at give lov uden at have snakket med ledelsen om det.
Børnehaven ligger under det college som ligger lige ved siden af børnehaven. Fra collegets side er der nogle retningslinje som børnehaven skal følge. Dette er regler som de har fået fra staten da staten betaler tilskud til colleget.
Jeg står op kl. 06:40 hver morgen. Dette skyldes at Oliver og jeg senest skal være ude af døren kl. 7:15. Vi møder først kl. 7:45, men fordi vi bor meget tæt på centrum tager det et godt stykke tid, at køre de lidt over6 km på motorbike, som vi har på arbejde.
Når jeg møder ind er der altid fri leg til kl. 8.00, hvorefter ”skoledagen” starter med fælles morgengymnastik, som udføres udenfor hvis vejret tillader det. Denne fælles morgengymnastik, som mere kan betegnes som to danse, er en aktivitet hvor alle deltager både børn, lærerinder og os som studerende. Disse danse udføres på præcis samme måde hvad dag, hvilke godt kan blive lidt trivielt, men børnene ser ikke ud til at kede sig, selvom det er den sammen dans hver morgen, fra de starter i børnehaven og til de stopper når de skal i skole.
Derefter bliver børnene samlet inde i klasseværelset, hvor de får et glas mælk hver, hvorefter vi sætter os i en rundkreds og bliver introduceret for dagens emne. Disse emner skifter hver eller hver anden uge, hvor emnet f.eks. kan være blade/træer, frø fra planter, Womens day eller lignede, herefter bliver der linet op til undervisning. Dette foregår oftest således, at den ene del af klassen ca. 17 børn er i klassen, den anden gruppe på ca. 17 børn er i de små biblioteker, på læreværelset, i engelsklokalet eller på legepladsen, hvis vejret er til det. Dette skyldes at hele klassen sjældent bliver undervist på en gang og derfor bliver disse andre rum taget i brug. Når opdelingen finder sted, skal man lige overveje hvor der mangler hænder, da det ikke altid er nogen information om, hvor de ønsker at man hjælper henne. Det er ikke altid lige let at deltage aktivt som underviser, f.eks. er det svært når børnene har skriveundervisning, hvordan kommunikerer man med børnene og viser dem hvordan man f.eks. skriver et ”e” på den rigtige måde. Men heldigvis kan komme langt med kropssprog. Hvilke bliver brugt meget igennem hele dagen, såvel med børnene som med lærerinderne, som heller ikke taler særlig godt engelsk.
Der er undervisning frem til kl. 10:20, hvorefter vi serverer mad for børnene. Her bliver der sat fire borde op med otte børn ved hver. Før børnene sætter sig ned bordene, vasker de hænder og derefter tager de hagespæk på. Det første lange stykke tid blev jeg meget forarget over at de skulle have hagesmæk på, men selvom jeg stadig ikke er enig med deres beslutning omkring dette, er det ikke så stort et problem for mig længere. Børnene bliver delt op ved de 4 borde således, at dem der spiser langsomt sidder ved to af bordene og dem der spiser hurtigt ved de to andre. Dem der spiser langsomt bliver tit fodret, hvilke jeg bestemt ikke går ind for. Men jeg har da prøvet at være aktivdeltagende, selvom det var grænseoverskridende for mig. Som oftest placere jeg mig ved de borde hvor hurtigspiserne er, for der skal de kun have hjælp med at tage mad op i deres skåle. Når man sidder ved disse borde er det også lettere at interagere med børnene, fordi der ikke bliver gået op i, hvor meget mad de spiser og hvor hurtigt det foregår. Det skal siges at lærerinderne såvel som os studerende, ikke spiser sammen med børnene, hvilke jeg fandt meget besynderligt i starten, da det er mærkeligt at sidde og kigge på børnene spiser, uden at være aktivdeltagende i dette. Jeg føler tit at man får lidt en overvågende rolle, i stedte for at være en del af den hyggelige stund, som det sagtens kan være.
Efter børnene har spise, bliver der taget madrasser og dyner frem som bliver langt ud på hele gulvet. Derefter bliver der en gang i mellem læst en historie, mens vi rydder det sidste op fra frokosten. Når børnene er klar til at sove er klokken ca. 11 eller lidt over, er det tid til at gå til pause.
Vi har pause fra kl. 11 til kl. 14 hverdag. Vi er så heldige at vi får serveret mad hver dag kl. 11:30 i børnehaven, som vi spiser sammen med de personaler som ikke skal sove sammen med børnene, som oftest er engelsklærerne, lægen, pedellen og køkkenpersonalet. Maden er ikke altid lige god, men det er super spændende at smage det vietnamesiske køkken. Hvis vi ikke havde denne mulighed, tror jeg ikke jeg ellers ville få smagt så meget forskelligt, da det sjældent er det man pririoterer når man er ude og spise.
Efter vi har spise frokost er klokken tit blevet lidt over 12, hvor vi som oftest går over på Highlands Coffee, som ligger meget tæt på vores praktiksted. Highlands Coffee er blevet vores stamsted, her er personalet begyndt at kende os og vores bestillinger yderst godt. I de to timer vi har tilbage af vores pause, bruger vi oftest på at skrive, eller bare at surfe lidt rundt på nettet.
Vi vender snuden tilbage mod børnehaven ca. kl. 13.50 hvor vi står klar ved vores klasser kl. 14:00. Det er dog sjældent at de er stået op på det tidspunkt og man kommer tit ind til at børnene stadig ligger og putter under deres dyner. Børnene begynder stille og roligt at så op, og derefter bliver madrasserne og dynene flyttet på plads. Når lokalet er ryddet op, gør vi klar til eftermiddags snack. Oftest spiser hele klassen ikke på samme tid, da den ene del af klassen tit er til engelskundervisning, computerundervisning, klaverundervisning osv. eller også kan de være heldige at komme 20 minutter på legepladsen. Resten af eftermiddagen går også med undervisning, som ligner meget den der er om formiddagen, som matematik, Kung Fu, undervisning i tegning, stavning, engelsk, dans osv. Undervisning som jeg selvfølgelig deltager aktivt i på bedste formåen.
Omkring kl. 16, begynder der at være fri leg, fordi der er her omkring børnene begynder at blive hentet. Men det er nu ikke fri leg som vi kender det i Danmark, da det er delt op i hjørner. Det er planlagt hvad man må lege med. F.eks. kan der være et hjørne hvor man leger med klodser, et hjørne man leger med modellervoks/tegning, et hjørne med undervisning (Som f.eks. stavning, kort med ord på de skal læse og skrivning osv.),og et hjørne hvor man leger man laver mad eller leger købmand. Så det er begrænset hvad man kan lege med, men det er som oftest denne tid på dagen, hvor det er lettest at få en aktivitet stablet på benene selv, f.eks. foldning af papirs fly, bygning af en borg i fællesskab osv. Ellers er dagen planlagt fra børnene møder ind og til de tager hjem og det er derfor umuligt at gribe børnenes egne internativer i løbet af dagen. Den sidste time inden man skal hjem, er også der jeg oftest føler, at den bedste kontakt skabes, fordi det hele ikke på samme måde er så planlagt og man skal være med på børnenes præmisser og ikke lærerindernes.
I alle dagens aktiviteter prøver jeg at deltage på bedst mulige vis, selvom det kan være meget svært, når man ikke forstår meget af hvad der foregår. En af de opgaver som jeg har i løbet af dagen, er at jeg underviser i engelsk. Dette gør jeg både i B-klassen 4-5 år og i mine egen klassen, mandag, onsdag, torsdag og fredag. Det giver et afbræk i hverdagen og en form for pusterum at have engelskundervisning, da man ved hvilke aktiviteter man skal stå for, hvordan de skal udføres og hvilke emner/ord der skal undervises i.
Når kl. runder 16:45 er det tid til at tage hjemad, hvilke ikke altid er lige let, da det lige er i myldertrafikken. Som oftest er vi først hjemme omkring kl.17.35. Hvorefter der ikke er det store overskud til at lave så meget andet end at spise aftensmad, skype med familie og venner. Tit sidder vi alle her fra huset i Ho Giam og snakker lidt på terrassen om vores oplevelser fra dagen, hvorefter det er tid til at hoppe i seng omkring kl. 23.00 som det seneste, for at få sovet igennem til den næste arbejdsdag der venter dagen efter. Det
Jeg arbejder mandag til fredag, og da der ikke rigtig er overskud til det i hverdagen, er det i weekenden at man kommer ud og spise og får set de spændende seværdigheder som ligger i nærheden af Ha Noi. Vi bruger tit vores weekender på at lade op, så man er klar til den næsten spændende uge der venter én, iHoa ThuyTienKindergarten.
D:
Lærerinderne skal have en uddannelse for at arbejde i Hoa Thuy Tien børnehave. De skal minimum have taget college uddannelsen som tager 2 år ellers skal de have færdiggjort universitetet, hvilket tager 4 år. Hvis man kun har collegeuddannelsen på 2 år, kan man udvide den ved at læse videre i halvandet år. Hvis man har taget universitetsuddannelsen på 4 år får man, udover sin løn fra børnehaven et tilskud fra staten.
For at få job i børnehaven skal man først igennem en prøvetid, som man betaler for. Hvis man kommer i betragtning til en fast stilling efter prøveperioden, skal man betale et endnu engang for at få jobbet.
At være lærerinde i børnehaven, kan bedst sammenlignes med at være en blanding mellem en pædagog og en lærer i Danmark. I børnehaven er der undervisning hele dagen fra børnene møder til de går hjem. Det er dog afbrudt af at børnene kan lege lidt med eksempelvis LEGO og udendørs imellem lektionerne.
Meget interessant har vi fået oplysninger om lønningerne for en ansat i børnehaven. Det første år starter man på 4 millioner VND (1040 DKK). Så stiger man gradvist afhængigt af hvor længe man har været der. Vi fik afvide at en lærer der har den 4 årige universtitets uddannelse og 8 års erfaring i børnhaven får omkring 8 millioner VND (2080 DKK).
Undervisningen foregår ved at børnene sætter sig ned på gulvet om morgnen efter de har udført dagens morgen gymnastik, som er de samme sange og øvelser hver dag. Lærerinderne beder børnene om at sætte sig ned på gulvet og de sætter sig på deres faste pladser hver dag.
Dagens første aktivitet kan foreksempel være stave og udtalelses øvelser. Lærerinderne og børnene hjælpes ad med at sætte stole og borde op og halvdelen af klassen går ud af lokalet for at lave noget andet imens, det kan eksempelvis være computerundervisning.
Børnene sætter sig på stolene, og får hver 4 kort hvor der er ord med to bogstaver på hver kort. Lærerinderne siger så en lyd som et af ordene på kortene skal udtales, så bliver der sagt ”1,2,3” og alle børnene skal så vende det rigtige kort om. Det bliver repeteret en masse gange, så børnene kan det udenad. Efter ca. en halv time bliver der byttet hold så dem som er i computerrummet kommer op og har staveøvelser og omvendt.
Lærerinderne bruger som regel meget tid på at forklare hver gang der skal en ny aktivitet i gang, så børnene forstår hvad det er de skal lave. Der kan dog tit være nogle børn som sidder længe efter de skulle være gået i gang og bare kigger på papiret og ikke ser ud som om de ved hvad de skal gøre.
I disse situationer kommer der sjældent en lærer over til de børn som bare sidder og kigger. Det er først når alle børn er ved at være færdige og kommer op til lærerinden og får rettet deres opgave, at lærerinderne kommer ned til de børn som ikke kan finde ud af det. Når lærerinderne kommer ned for at hjælpe, er de gode til at forklare børnene hvad de skal gøre og hvorfor. De giver sig også god tid til at forklare det til den enkelte, ved at vise hvordan man skal gøre i opgaven og hvorfor.
Det skal dog siges at det sjældent er nogle lange opgaver, så det tager ikke så lang tid at forklare det grundigt til den enkelte. Det kan være svært for lærerinden at skulle give sig lang tid til det enkelte barn, da det er en stor børnegruppe og der sjældent er sat mere end en halv time af til aktiviteten, så lærerinderne bliver nød til at skære alle over en kam og ikke tage for mange individuelle hensyn.
I børnehaven bliver læring prioriteret højt mens leg bliver prioriteret lavere. Der er sat rigtig meget tid af til læring hver eneste dag mens der ikke er sat særlig meget tid af til at lege i forhold til i Danmark. Det sker da at læringen bliver blandet med leg i nogle aktiviteter som eksempelvis Kung Fu hvor der også er plads til fjollerier.
Når børnene får lov til at lege indendørs eller udendørs at det altid bestemt på forhånd hvad de må lege med. Når de kommer om morgnen er det altid LEGO de leger med og der bliver ikke taget andet frem. Hvis de er udendørs bliver der taget nogle legeting med ned som de så kan vælge imellem.
Lærerinderne deltager næsten aldrig selv i legen, men står mest og kigger på. Det kan have noget at gøre med at det er svært at holde styr på så mange børn, hvis man selv deltager i en leg. Vi har dog lokket dem til at deltage i fodbold nogle gange, hvor de var glade og så udtil at hygge sig.
Når vi er idenfor sidder lærerinderne tit og forbereder forskellige ting og har derfor ikke tid til at deltage. Os og de studerende fra Vietnam er næsten altid med når der er fri leg både indendørs og udendørs. Set fra vores kultur er det jo meget vigtigt at lege med børnene, og de elsker jo at når de voksne gider lege med dem.
The Specialcenter
Vi har efter eget ønske fået lov til at besøge Specialcenteret som ligger lige ved siden af vores børnehave.
Institutionen tager vare på børn med specielle behov i alderen 2 – 5 år. Disse børn har diagnoser eller er på vej til at få stillet en diagnose som f.eks. autisme, ADHD, adfærdsproblemer osv. Der arbejdes ikke ligesom i Danmark, med psykologer på stedet som kan stille en diagnose. Det er op til forældrene selv at tage ansvar for at deres barn får stillet en diagnose og kommer på specialcenteret, hvis de har penge til det.
Der er 14 lærerinder ansat på stedet, som arbejder på forskellige etager. På 1. etage er der 12 børn som er på stedet hele dagen altså fra 8:00 til klokken 17:00. På 2. etage kommer der børn som har ikke lige så store vanskeligheder, og som kun har behov for nogle timers støtte undervisning om dagen. Resten af dagen er børnene på 2. etage i ”normale” institutioner. De kommer to gange om dagen, om morgnen og om eftermiddagen.
Lærerinderne på specialcentret gør meget ud af at børnene skal indsluses i normale børnehaver igen efter de har været på specielcentret i mellem 5 – 24 måneder, alt efter individuelle behov.
Ifølge loven må skolerne gerne sige nej til børn med specielle behov, så det kan derfor være svært at få børnene tilbage i skolesystemet, hvis skolerne sorterer dem fra. For at gøre børnene klar til det normale institutions liv starter de med at undervise børnene individuelt. Så begynder man at tage små skridt henimod at undervise flere børn på en gang fordi man håber på den måde at kunne sluse dem ind i det ”normale” institutions system.
Mange af børnene kommer langvejs fra for at være på specielcentret, og nogle børn rejser40 kilometerhver dag. Derudover er der nogle af børnene som bor hos deres bedsteforældre i Hanoi i hverdagene og kun tager hjem til deres forældre i weekenderne.
Det er forældrene selv som skal betale for en speciallærer, og det koster omkring 2.000.000 VND(ca. 550 DKK) pr. Måned, hvilket langt fra alle forældre har råd til.
Man har på specialcentret lavet en ordning der har hjulpet forældrene til at splitte udgifterne så det bliver 1.000.000 VND(ca. 225 DKK) for hvert forældrepar, så to børn deler en speciallærerinde. En anden løsning for at hjælpe de fattige familier er at sætte et rigt og fattigt forældrepar sammen, det bliver så det rige forældrepar som betaler for speciellæreren, men hun dækker to børn ligesom den første model.
Undervisningen på specialcentret er den samme som i vores børnehave, hvor der både er matematik, kunst, musik osv. På skemaet. Lærerinderne gør det bare mere individuelt og tilpasset til hvert enkelt barn. Ligesom i Danmark kan man hvis børnene ikke er skoleklar, lade dem starte i skole som 7 årige i stedet for som 6 årige. Lærerinderne skal for at arbejde på stedet, have en normal læreruddannelse og derudover et kursus i børnenes specielle behov.
Specialcentrets leder kæmper meget for at hjælpe børn med autisme, og har ca. 800 forældre tilknyttet som hun rådgiver og vejleder. Hun mener selv at der er mange flere børn som har autisme i Vietnam, men som dog ikke har fået stillet diagnosen på grund af uvidenhed.
En ting som vi har undret os meget over var at inspektøren havde et fjernsyn, hvor hun kunne kigge med i hvad der skete i alle rum hele tiden fra sit kontor. Det var lidt underligt, så vi undlod at spørge ind til det.
Da vi havde interviewet inspektøren, foregik det sammen med en lærerinde fra England, som har arbejdet der siden november 2010. Under interviewet stillede hun meget nærgående spørgsmål til vores lærerind fra børnehaven. Den engelske lærerinde ville meget gerne have at der kom flere børn fra deres institution over i børnehaven.
Det lød ikke som om at inspektøren fra vores børnehave havde nogle interesse i det. Vi har fået afvide der er en slags politik i børnehaven om, man kun har 1 special barn pr. Klasse.
Vi gik derover alene senere for at tage nogle billeder af stedet, da det ikke kunne lade sig gøre da vi var der og lave interviewet. Der påpegede den engelske lærerinde igen at vi skulle prøve at gøre en indsats for, specialcenteret kunne få flere børn over i vores børnehave.
Vi tænker at det ville kunne svække deres gode ry som en af Hanoi’s bedste børnehaver. Ligeledes kunne man sagtens frygte, at nogle af de velhavende forældre ville flytte deres børn til en anden børnehave, hvis der kom for mange specialbørn.
Mine læringsmål for tredje praktik periode er følgende:
SKB.
Jeg vil forsøge, at finde ud af om praktikstedet anvender og udvikler bevægelsesaktiviteter for herigennem at forsøge at bidrage til udvikling og fornyelse af stedets bevægelseskultur. Endvidere vil jeg gennem en bevægelsesaktivitet forsøge at styrke børnenes indbyrdes relationer.
Hvorfor:
Det vil jeg gøre, ford jeg er bevidst om, hvilken betydning bevægelsesaktiviteter, den grundlæggende motoriske udvikling og de sociale relationer har for barnets trivsel og udvikling.
Metode:
For at opnå dette mål vil jeg være observerende, deltagende og spørgende i dagligdagen. Endvidere vil jeg forsøge at tilrettelægge en pædagogisk aktivitet i form af en bevægelses leg (Slåskultur), samt afholde en workshop, hvor lærerinderne får indblik i teori og praksis omkring den pågældende bevægelsesaktivitet.
Tværprofessionelt samarbejde
Jeg vil forsøge at få ndblik i stedets tværprofessionelle arbejde, herunder undersøge, hvilke faggrupper mit praktiksted samarbejder med, samt hver faggruppes værdier, opgaver og ansvar.
Hvorfor:
Det vil jeg gøre, fordi jeg er bevidst om det tværprofessionelle samarbejdes betydning for barnet. Endvidere håber jeg at blive klogere på, hvordan den pædagogiske profession kan bidrage til løsning af det tværprofessionelle samarbejde. Endelig håber jeg at få skabt forståelse for, hvordan andre professioner ser på deres eget bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.
Metode:
Jeg vil forsøge at observere en andens fagpersons arbejde og efterfølgende lave et interview hvis dette er muligt grundet forskelligt sprog. Derudover vil jeg, hvis det er muligt lave et interview med en af lærerinderne på stedet, som indgår i et tværprofessionelt samarbejde.
1. Specialisering:
CKF’er for 3. praktik: A, B og D
CKF’er fælles for de tre praktikperioder: A, B og D
CKF’er for specialisering: B, D, E og F.
Kompetencemål for specialiseringen: C og D
Kompetancemål for 3. praktik: A, E og D
Jeg vil forsøge at få indblik i institutionens hverdag, kultur og pædagogik for herigennem at få en forståelse for, hvorfor de på mit praktiksted agerer og handler som de gør.
Metode:
Det vil jeg gøre ved at indgå i og observere den daglige praksis på stedet, samt stille mig undrende og spørgende til personalets handlinger og praksis. Endelig vil jeg sætte ord på mine overvejelser og reflektioner og dele dem på min blog.
Menneskesyn
Jeg vil forsøge at få indblik i mit praktiksteds børnesyn, for herigennem at kunne indgå i den daglige praksis på stedet, samt at få viden og indsigt i, hvorfor personalet agerer og handler som de gør.
Metode:
Det vil jeg gøre ved at være observerende og deltagende i den daglige praksis på stedet, samt dele mine reflektioner med mine medstuderende og på min blog.
B: Institutionsbeskrivelse af Hoa Thuy Tien Kindergarten
Herunder, en lille ’dogme’ præsentation af Hoa Thuy Tien Kindergarten:
Børnehaven Hoa Thuy Tien Kindergarten ligger i distriktet Cầu Giấy som er ca. 7 km uden for centrum.
På kortende ses placeringen af vores institution i Hanoi.
Hoa Thuy Tien Kindergarten er en børnehave hvis primære fokus ligger på læring og omsorg. Børnehaven er delt op i alderstrin, A klasser med børn der er 5–6 år, B med børn der er 4–5 år og C med børn der er 3– 4 år. Der er ca. 400 børn i børnehaven i alt og de er fordelt således: A klasserne har ca. 130 elever fordelt på 4 klasser, B har ca. 170 fordelt på 5 klasser og C har ca. 100 børn fordelt på 3 klasser. Der er altså ca. 30-35 børn pr klasse.
Børnehavens personale er på ca. 60 ansatte, hvoraf ca. 40 af dem er lærerinder og hvor de sidste er delt op i pedel, læge, køkkenpersonale, forstander, viseforstander, tegnelærer, Kung Fu lærer, klaverlærer og sekretær.
Alle ansatte lærere er kvinder, de eneste mænd er pedellen, Kung Fu læreren, tegnelæreren og et par køkkenfolk.
I de fleste klasser er der 3 faste lærerinder, men i klasser hvor der er behov for det, kan der godt være flere. Det er typisk, hvis der er mange elever i en klasse, eller i C klasserne hvor de yngre børn har brug for mere omsorg og pleje.
Ligesom i Danmark er der også nogle børn her, der kan have behov for særlig støtte og derfor brug for en støttelærer. I modsætning til Danmark skal forældrene selv betale for støttelæreren.
Børnehaven ligger under det college som er beliggende lige ved siden af, og de er underlagt regeringens undervisningsministerium, som vist herunder:
Børnehaven er næsten 100 procent brugerbetalt, på trods af at den indirekte ligger under undervisningsministeriet. Det koster 800.000 VND (ca. 200 DKK) om måneden for at have et barn i børnehaven, derudover kommer der kostpenge oven i, hvilket er 25.000 VD(Ca. 6 DKK) om dagen, som forældrene ikke kan fravælge.
Så det koster godt og vel 1.300.000 VND (ca. 340 DKK) om måneden at have et barn i børnehaven. Når et barn starter i børnehaven, forventes det ydermere at forældrene donerer ca. 1.000.000 VND (ca. 260 DKK) til køb af bøger, møbler og andre praktiske ting.
For at være ansat som lærerinde på stedet skal man have en læreruddannelse. Den kan opnås forskellige måder. Den korte version tager to år på ’worker-school’. Den midterste version tager tre år på college. Den lange version tager fire år på universitetet. For at komme ind på de tre læreruddannelser, skal man først have taget en tre årig highschool uddannelse. Derudover skal man, på henholdsvis college og universitetet, til en optagelsesprøve, hvor sværhedsgraden er højest på universitetet. Hvis man kun har uddannelsen på 2 år kan man læse en overbygning på halvandet år, hvilket er tilsvarende college uddannelsen.
Hvis man har taget universitetsuddannelsen på 4 år, får man udover sin løn fra børnehaven, et tilskud fra staten som ekstra løn. Man er samtidig underlagt undervisningsministeriets regulativer.
Børnene i børnehaven kommer fra middelklassen, hvilket vil sige at begge forældre arbejder og det kan for eksempel være som offentlig ansat eller at have en mindre selvstændig forretning/virksomhed.
Børnehavens samfundsmæssige betydning er omsorg og læring i modsætning til private børnehaver, hvor det udover de nævnte ting også handler om at tjene penge.
Et typisk dagsskema:
| Tidspunkter | Aktiviteter |
| 07:15-08:00 | Lærerne møder, og børnehaven åbner. |
| 08:00-08:15 | Fælles morgen gymnastik udendørs. |
| 08:15-08:30 | Børnene får et glas mælk. |
| 08:30-10:30 | Klassen har en primær og en sekundær aktivitet:Den primære aktivitet kan være: Kung Fu, dans, computer, kunst, engelsk m.m.
Den sekundære kan være: Lære bogstaver, tal, tegne, være udenfor og være aktive, lege på stuen m.m. |
| 10:30-11:15 | Børnene rydder op, spiser frokost og gør klar til en middagslur. |
| 11:15-14:00 | Børnene sover, vi spiser frokost og har pause til kl. 14. |
| 14:00-14:10 | Børnene bliver vækket. |
| 14:10-30 | Der bliver serveret snacks. |
| 14:30-16:00 | Klassen har igen en primær og sekundær aktivitet som førnævnt. |
| 16:00-17:00 | Fri leg og løbende afhentning. |
| 17:15 | Klasserne bliver lukket ned og de resterende børn bliver samlet i en klasse.Børnene kan blive hentet helt frem til kl. 20:00, det afhænger af forældrene. |
Oliver 